Greenpeace
$lastname$
Gør noget
» Kræv verdens ledere på klimatopmødet



Obama – Right City, Wrong Date


Kære miljøven

København fik prominent besøg i fredags af den amerikanske præsident Barack Obama. Under sit besøg gjorde vi præsidenten opmærksom på, at han var velkommen – til klimatopmødet i december.

Efter denne weekend er spørgsmålet, om Obama vil deltage på FN’s klimatopmøde eller ej virkeligt blevet sat på dagsordenen. Ikke bare herhjemme i Danmark, men også i USA, hvor spørgsmålet spøger i gangene i det hvide hus.

Rasmussen – afhængig af kul

Samme budskab kom fra Lars Løkke Rasmussen, da præsidenten var på besøg i statsministeriet. Lars Løkke Rasmussen foregav at være den grønne forhandler, der forsøger at få verdens ledere til at lave en ordentlig aftale i København. Men i virkeligheden er Rasmussen afhængig af kul.

Omkring 50 % af den danske energiproduktion stammer fra afbrænding af kul – den mest CO2-tunge måde at få energi på. Og med regeringens tilladelse til DONG Energy til at omstille kraftværket Avedøre 2 fra biobrændsel og naturgas til kulafbrænding, ser det endnu værre ud med den danske indsats på miljøområdet.

Arktisk klimadestuktion

Her i den arktiske del af verden ligger en de allerstørste trusler med Arktis og verdens klima. Svea kulmine i Svalbard har været blokeret af Greenpeace-arktivister i 28 timer for at sætte en stopper for denne klimadestruktion.

I 15 graders frost har aktivisterne lænket sig til transportbånd og har forhindret et transportskib i at blive lastet med 70.000 ton kul. De bliver hjulpet på søen af Greenpeace-skibet Arctic Sunrise, der netop er på vej tilbage efter tre måneders ekspedition i dele af Grønland, hvor forskere ombord på skibet har dokumenteret de effekter af menneskeskabte klimaforandringer, vi allerede ser nu. Men dette er kun toppen af isbjerget, hvis ikke der bliver gjort noget for at standse vores udslip af drivhusgasser.

Og den bedste chance, vi har for at gøre det, er i København til december, hvor vi skal have verdens ledere – herunder Barack Obama – til at lave en ambitiøs, fair og bindende klimaaftale.

Venlig hilsen

Michael Hedelain
Greenpeace


Denne email blev sendt til:

Klik her for at sende nyhedsbrevet til en ven.

Greenpeace
www.greenpeace.dk
info.nordic@greenpeace.org