|
De fire aktivister har nu været tilbageholdt i 12 dage. I dag har været første gang siden varetægtsfængslingen, at politiet har givet tilladelse til ét politioveråget besøg hos en af aktivisterne. For at få de fire aktivister løsladt fra deres varetægtsfængsling, har Greenpeace forsøgt at samarbejde med politiet. Det er over en uge siden, at vi kontaktede politiet første gang med tilbuddet om samarbejde. Yderligere afleverede vi i sidste uge en skriftlig redegørelse, hvor aktionen bliver forklaret i detaljer. Ingen af henvendelserne har politiet valgt at reagere på.
Den 23. december stadfæstede Østre Landsret politiets varetægtsfængsling frem til den 7.Januar ud fra den begrundelse, at de fire aktivister kunne skade efterforskningen, og at de tre aktivister, der er bosat uden for landets grænser, ikke ville møde op til en eventuel retssag.
Men med Greenpeace’ samarbejdsvilje samt det faktum, at aktivister fra Greenpeace altid står ved deres handlinger - og altid møder op til evt retssager der måtte komme - er det svært at forstå, hvorfor politiet forsat holder de fire aktivister bag lås og slå. Det er svært ikke at opfatte dette som en straf uden dom. Det er første gang nogensinde at Greenpeace aktivister er blevet varetægtsfængslet i Danmark.
Læs mere om de fire aktivister her
|