Kære ven
Det er nu næsten to døgn siden, at en fængselsbetjent gav mig et kvarter til at pakke mine ting, og jeg har stadig ikke rigtigt vænnet mig til den nyvundne frihed. Det er svært at finde ord for, hvor lykkelig og taknemmelig, jeg føler mig lige nu. Det er næsten lige så uvirkeligt at være ude igen, som det var at sidde inde. Jeg skriver dette nyhedsbrev, så jeg kan sige tak for al den støtte, jeg og de andre har modtaget. Tak for breve, søde kommentarer, facebook-sider og demonstrationer. Tak for alle varme tanker sendt af sted i vores retning.
Tiden i fængslet var hård og fra tid til anden som at deltage i en film. En film, der bare blev dårligere og dårligere som de lange dage blev flere og flere. Men jeg holdt humøret oppe ved at tænke på alle jer, der støttede vores aktion, vores budskab og os derinde. Jeg er sikker på, at det kun skyldes det store pres fra folk som dig, medier og politikere, at vi kom ud igen, og jeg er så uendeligt taknemmelig for alt det arbejde.
|
|
|
Nu glæder jeg mig til, at komme til at arbejde sammen med alle i Greenpeace. Klimakampen er ikke ovre endnu. Faktisk kan det efter klimatopmødets kæmpeflop føles som om, vi er tilbage ved start. Greenpeace har vist, at vi er stærke. Jeg er sikker på, at vi kan påvirke beslutningstagerne til at tage videnskaben alvorligt. Man kan ikke forhandle eller gå på kompromis med videnskaben, man skal lytte.
Jeg glæder mig over at være ude og til at være tilbage i klimakampen igen. Tak for din støtte. Den varmer både mig personligt og Greenpeace.
Med venlig hilsen
Nora Christiansen
Greenpeace
|
|
|
|
|
